Referat af bestyrelsesmøde afholdt 28. november 2017

 

Mødetype Ekstraordinært bestyrelsesmøde
Mødeleder Thomass Christensen
Afholdes hos Thomass Christensen
Deltagere Thomass Christensen, Ane Sønderstrup, Qi Hu, Mikael Grønfeldt

1. Vedtægter og drift og byggerådgivning

Det blev aftalt, at forslag til ændringen af vedtægterne først fremsættes på generalforsamlingen i 2019, da det ikke skønnes, at der er presserende ændringer.

Det blev aftalt, at vi ikke går videre med advokat Kielbergs bemærkninger om, at drifts- og vedligeholdelsesvejledninger ikke skulle være fyldestgørende. Omkostningerne ved evt. at få mere materiale udleveret af Calum skønnes at overstige værdien af materialet. Emnet kan evt. drøftes med Calum i forbindelse med et-års gennemgangen, såfremt der opdages mangler i det udleverede materiale.

Note: Calum har solgt alle lejligheder. Det er p.t. ukendt, om også alle p-pladser er solgt.

Opgaver:
Ingen til dette punkt

2. Tag

Der er tilsyneladende noget, der ikke er fastgjort korrekt på taget af blok 2. Det har ikke været muligt for bestyrelsen at komme op på taget.

Det blev aftalt at bede viceværten, der starter 1. december, om at undersøge problemet. Er problemet ikke umiddelbart til at løse, skal Calum/HP byg kontaktes, så de kan løse problemet.

Opgaver:
Qi kontakter vicevært og beder ham om at undersøge problemet.

3. Generalforsamling 2018

Det blev aftalt, at generalforsamlingen afholdes den 14. april 2018.

Officiel indkaldelse udsendes med et varsel på mindst 2 uger.

Opgaver:
Thomass: Aftaler nærmere med Administration Danmark.
Mikael: Laver opslag på facebook og hjemmeside.

4. Belysning på Bagsværd Hovedgade samt Bagsværdlund Nord (sti ved terrasse)

1. Der mangler lys ved stien mellem Blok 1 og rækkehusene.
2. Der mangler lys i 5 lysstandere på Bagsværd Hovedgade.
Opgaver:
Ad. 1 Grundejerforeningen undersøger lys ved sti.
Ad. 2 Mikael: Kontakter Gladsaxe kommune.Mikael har den 29/11 kontaktet Vej og Trafik-afdelingen i Gladsaxe. Mads fra Vej og Trafik fejlmeldte de 5 lysstandere over for Dong Energy, som er ansvarlig for belysningen.
Mads kunne ikke oplyse, hvornår Dong Energy ville løse problemet.

5. Revisor

Vi mangler at finde en revisor til både Ejerforeningen og til Samejet. Den af Administration Danmark foreslåede revisor ønskede ikke at varetage opgaven, med mindre der også var et administrationsselskab, der varetog administrationen af Samejet, og det ville være for dyrt.
Opgaver:
Ane: Kontakter Administration Danmark og beder om forslag på navne på et par andre revisorer.
Mikael: Indhenter tilbud hos de revisorer, Administration Danmark foreslår.

6. Serviceaftale på kælderporten 

Henning Palmund har fremskaffet et tilbud på serviceaftale vedr. vedligehold og evt. reparation af porten til P-kælderen.
Henning Palmund har tilbudt at varetage kontakten til firmaet.
Umiddelbart ser aftalen god ud, men det bør tjekkes, om der er overlap med viceværtsaftalen
Opgaver:
Qi: Tjekker aftalen sammenlignet med viceværtsaftalen og beder Henning Palmund om at gå videre med aftalen, hvis den er i orden.

7. Grundejerforening

Grundejerforeningen holdt møde med Calum den 29/11 kl. 14. Desværre havde ingen af bestyrelsens medlemmer mulighed for at deltage i mødet.

Det blev aftalt at invitere Grundejerforeningens bestyrelse med til næste bestyrelsesmøde i ejerforeningen den 10. januar 2018

Opgaver:
Thomass: Inviterer Grundejerforeningen og finder egnet sted til afholdelse af mødet.
Ane: Videresender referatet af mødet med Calum, hvis sådan et eksisterer.

8. Dørpumper

Flere ejere har kontaktet bestyrelsen vedr. problemer med at åbne dørene til svalegangene.

Bestyrelsen har kontaktet Calum/HP byg, som har oplyst, at dørpumperne er justeret korrekt.
Bestyrelsen (Qi) har endvidere haft en lokal låsesmed til at undersøge dørpumperne.

Konklusionen er, at i og med at dørene også fungerer som branddøre, er der ikke mulighed for justering af dørpumperne, således at de er nemmere at åbne.

Eneste mulige løsning kunne være installation af en elektronisk dørpumpe. Installation af en sådan pumpe ved samtlige branddøre vil være meget omkostningsfuld (10.000 – 12.000 pr. dørpumpe excl. montering), og en sådan udgift vil i givet fald skulle vedtages på en generalforsamling.

Skulle der være ejere, der selv ønsker at afholde udgiften ved installation af en elektronisk dørpumpe, er det vigtigt, at bestyrelsen informeres inden installation, da bestyrelsen skal sikre, at brandsikkerheden ikke kompromitteres ved installationen.

Qi har af Gladsaxe kommune fået oplyst, at hvis der er ejere, der pga. handicap eller lignende har problemer med at åbne dørene, kan ejerne søge om hjælp (installation af elektronisk dørpumpe) hos Gladsaxe kommune. Ejerforeningen kan ikke ansøge på vegne af ejerne.

Bestyrelsen kan ikke garantere, at en evt. ansøgning til kommunen imødekommes.

Hvis en ansøgning imødekommes, er det vigtigt som nævnt ovenfor, at bestyrelsen informeres inden installation.

Opgaver:
Ingen for nuværende

9. Mail-ansvarlig

For at sikre overblikket i ejerforeningens E-mail aftales følgende:

1.     Det er den mail-ansvarlige, der rydder op i indbakken og arkiverer besvarede E-mails. Besvarede mail bør arkiveres inden for rimelig tid.
2.     Ved besvarelse af e-mails sættes blejerforening@gmail.com på som bcc for at sikre, at tråden bevares.
3.     Den mail-ansvarlige kan vælge at delegere besvarelse af mails til andre i bestyrelsen.

Mikael anbefalede, at man ikke fjerner flaget ”ulæst” med mindre, man tager aktion på mailen, da dette ville gøre det nemmere for den mail-ansvarlige at bevare overblikket.
Ane mente, at ikke alle mail-klienter kunne håndtere dette.

Opgaver:
Alle følger retningslinjerne

10. Fordelingsregnskab

Bestyrelsen har modtaget to tilbud vedr. håndtering af forbrugsregnskab. Prisen var nogenlunde enslydende.

Det blev besluttet at acceptere tilbuddet fra ISTA

Opgaver:
Ane: Nærlæser tilbud og sender accept af tilbud til ISTA, med mindre noget uforudset bemærkes ved nærlæsningen.

11. Beplantning ved Bagsværd Hovedgade og foran terrasserne

Da det er Grundejerforeningen, der står for vedligehold af beplantningen, orienteres Grundejerforeningen om den manglende beplantning foran blok 2 og 3 samt ved terrasserne.
Opgaver:
Ane: Kontakter grundejerforeningen.

 

12. Eventuelt

a. Vicevært starter den 1 december.

 

Opgaver:
Qi: sørger for opslag vedr. telefonkontakt til vicevært.
Mikael: Sørger for orientering til ejerne om, hvilke opgaver viceværten varetager.

b. Hjemmepleje

For at sikre hjemmeplejen adgang til blok 2 vil der ved hovedøren til blok 2 blive etableret et system ”Bekey”, som sikrer, at hjemmeplejen kan komme ind uden brug af nøgle. Gladsaxe kommune afholder udgiften til  etableringen af ”Bekey” i blok 2.  Det undersøges, om ”Bekey” vil kunne bruges generelt som  ”nøgle” til vores hoveddøre.

Opgaver:
Qi: Har kontakten til Bekey.

c. Molokker

Det undersøges endnu en gang, om kommunen vil give tilladelse til etablering af molokker foran blok 1, 2 og 3, som den oprindelige projektplan fra Calum lagde op.

Såfremt der kun kan etableres molokker for enden af blok 1 og 3, vurderes det, at det dels vil være til gene for beboerne i blok 2, der vil skulle gå ret langt for at  komme af med affald, dels vil der være en udfordring med hensyn pap og metal og andet ikke-husholdningsaffald, der skal sorteres, så det kan genbruges.

Opgaver:
QI kontakter kommunen.
Thomass supportere med kontakt info og aktindsigt op til nu, når det bliver nødvendigt.

d.Affald i containere.

Det bør endnu engang indskærpes, at de grønne container ikke må fyldes så meget, at låget ikke kan lukkes, da de i så tilfælde ikke vil blive afhentet af renovationen. Pap og lignende må ikke smides i    containerne til dagrenovation.

Da containerne (såvel til husholdningsaffald som til pap mv.)  hurtigt bliver fyldte, bør tømningsfrekvensen sættes op.

Qi har kontaktet Administrea vedr. blok 3

Opgaver:

Thomass: Kontakter kommunen med henblik på at få tømningsfrekvensen sat op.
Mikael/Ane: Reminder på Facebook og hjemmeside
.

e. Regning på fælles strøm sendes til Administration Danmark for betaling.

Opgaver:
QI: Sender faktura til Administration Danmark.

f.  Betaling af div. fakturaer.

Administration Danmark betaler kun fakturaer, der er  godkendt af mindst to bestyrelsesmedlemmer. Der bliver sendt en e-mail til bestyrelsesmedlemmer vedr. de fakturaer, der skal godkendes.

Opgaver:
Ingen til dette punkt.

g. Lys på svalegange

Bestyrelsen har modtaget en henvendelse fra ejerforeningen Bagsværd Hovedgade 182-184, som anmoder om, at lyset på svalegangene i blok 2 og 3 dæmpes, så det svarer til lyset i blok 1.

Opgaver:
Mikael: Kontakter DKel med henblik på at få lyset dæmpet i blok 2 og 3 samt ved nedkørslen til P-kælderen.

h. Bestyrelsen har udarbejdet nogle retningslinjer for god opførsel, bl.a. med hensyn til støj (boring m.v.)

Opgaver:
Mikael: Retningslinjer lægges på hjemmesiden, og der gøres ”reklame” for retningslinjer via e-mail og på Facebook.

i. Mangelgennemgang af terrasserne.

Thomass har anmodet Calum om en mangelgennemgang af terrasserne. Calum har svaret, at de ikke finder det nødvendigt, men at ejerne er velkomne til at sende en mangelliste til Calum. Den vil så blive gennemgået i forbindelse med etårsgennemgangen.

Opgaver:
Ejerne skal sende liste til Søren Odgaard fra Calum, sod@calum.dk 

j. Snerydning

Det er grundejerforeningen, der står for snerydningen af udenomsarealerne, herunder rampen til P-kælderen.

Bestyrelsen har fået oplyst, at emnet vil blive taget opmed Calum på det møde, der blev afholdt 29/11 mellem  grundejerforeningen og Calum. Udfordringen er, at Grundejerforeningen først formelt overtager forpligtelsen, når alt byggeri er færdigt.

Opgaver:
Ingen for nuværende.

k. Der oprettes en mappe på Google Drive til ejerforeningens kontrakter.

Opgaver: Oprette mappe
Mappen: ”Gældende kontrakter” er oprettet.

 

Translate »